Kom godt i gang

Der et par ting, du skal have på plads, inden du går i gang med dit første forløb på Klog på Naturfag.

KpN12 (1).PNG

Gennemgå introduktionen

Du skal først igennem introduktionen. Her bliver konceptet forklaret og du finder kursusbeskrivelsen og handleplanen her. Det er vigtigt for dig at få et overblik over de forskellige moduler inden du udfylder handleplanen. På den måde kan du bedst beslutte dig for hvilke moduler du har mest brug for, og i hvilken rækkefølge du ønsker at tage dem. 

Find en kollega 

Klog på Naturfag anbefaler at du samarbejder med en kollega om forløbene. Er I flere end tre fra skolen, der gerne vil være med, kan I overveje at danne flere grupper. Fordelen ved at samarbejde er, at I styrker læringsprocessen ved at løse øvelserne sammen og lærer af hinandens erfaringer. Samarbejdet hjælper også med at fastholde jer i brugen af de nye metoder. 

Inddrag en leder 

Det er en god idé at I inddrager jeres fagudvalgsformand og leder.Hvis I skal have succes med at implementere de lærte metoder fra Klog på Naturfag, kan det være afgørende at der er opbakning fra flere sider. En leder kan være med til at muliggøre at du får brugt det du har lært, fx ved at hjælpe til med at skabe de nødvendige rammer.

Udpeg en tovholder

Vi anbefaler at en af jer udpeges til tovholder. Tovholderen skal sørge for at handleplanen bliver overholdt og at der bliver lagt en møderække. På denne måde kan I hjælpe hinanden med at holde fast i forløbet og sørge få at få afsat tid til det i en travl hverdag. 

Sådan får du mest muligt ud af Klog på Naturfag

Det er vigtigt, at du...

  • forstår læringsmålene for kurset
  • gør dig klart, hvad du vil have ud af kurset
  • planlægger dit arbejde med kurset
  • afprøver kursets redskaber i din undervisning
  • løbende reflekterer over din undervisning og dine erfaringer med kursusmaterialet
  • tør afprøve nye metoder i din undervisning og acceptere måske at være på gyngende grund en tid

KONTAKT

Nanna Lagoni Projektleder, Klog på Naturfag M. +45 21 15 91 64
nl@katafonden.dk
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg