Konceptet bag

Klog på Naturfag er et online opkvalificeringstilbud til dig, som underviser i naturfag.

COLOURBOX2040246.jpg

Ny løsning 

Den nye løsning er en fleksibel og e-læringsbaseret løsning til dig som natur/teknologi-lærer. Løsningen giver dig mulighed for at oparbejde lige netop de kompetencer du, som lærer, har brug for. 

Du kan frit vælge mellem en række forskellige undervisningsmoduler, som gennemføres via nettet. Du sammensætter selv dit program og gennemfører de moduler, der passer til dine behov. Modulerne består af interviews, præsentationer, interaktive øvelser og refleksionsøvelser. Du kommer også til at afprøve metoderne i din daglige praksis. 

Der lægges op til at natur/teknologi-lærere fra samme skole arbejder sammen om at gennemføre forløbet. Det er en central del af konceptet, da det bidrager til at udvikle det naturfaglige miljø på skolen.

Fordele ved løsningen 

I forhold til de eksisterende tilbud inden for opkvalificering og efteruddannelse, bringer den nye løsning nogle fordele med sig:

  • Opgaverne kan løses som en del af din forberedelse
  • Løsningen er stærkt praksisrelateret.
  • Det er billigt for skolen (intet kursusgebyr, ingen vikardækning).
  • Du behøver ikke at være væk fra skolen.
  • Løsningen opfordrer til samarbejde mellem lærerne på skolen. 

Dit udbytte af forløbet 

Efter at have været igennem den nye opkvalificeringsløsning har du opnået:

  • Kendskab til nye værktøjer til planlægning af naturfaglige undervisningsforløb.
  • Viden om de nyeste metoder i naturfaglig undervisning.
  • Ny praktisk erfaring med grundlæggende metoder i naturfagene.
  • Et forbedret naturfagligt miljø på skolen.

KONTAKT

Nanna Lagoni Projektleder, Klog på Naturfag M. +45 21 15 91 64
nl@katafonden.dk
Kata fonden
3840 5414
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg